For fed til dressursporten?
Efter jeg skrev ind til podcasten Hesteland, og jeg var så heldig, at de tog min besked med i podcasten, kunne jeg mærke, der stadig var noget, jeg gerne ville have frem. Jeg føler der skal sættes meget mere fokus på ridningen fremfor om man er en str XS eller XXL.
Nu kan jeg jo kun feje foran egen dør, jeg er ikke “tyk-aktivist”, men jeg vil bedømmes på lige fod med alle andre. Jeg er hobby-amatør rytter, som er spræng fuld af skader og skavanker, som jeg har fået gennem årene bl. a. Ved at ride heste, andre ikke gad. Det har givet mig de heste, jeg har i dag. Men det har også givet mig nogle store udfordringer i forhold til at komme ned i vægt, for at stille det lidt op, så brækkede jeg nakken tilbage i 2016, i 2017 blev jeg sparket i hovedet og slap med 12 sting, i 2018 fik jeg konstateret slidgigt i venstre hofte, i 2019 fik jeg nydannelse af arvæv på halebenet og blev opereret 5 gange og mere eller mindre sengeliggende i et år. Pyha tænker du nok, men det stopper ikke her, i 2021 fandt de så ud af at min højre side af kroppen er 40% langsommere end venstre, det arbejder vi stadig med at finde forklaringen på. Det var bare for at nævne nogle af dem.
Så jeg kan roligt sige, at mine heste må finde sig i meget!
Det betyder også, at jeg lægger meget energi, penge og kræfter i at sørge for, at jeg ikke er en hæmsko, mine sadler er syet efter mig og hestene, alle tre heste går med det bedste stødabsorberende underlag på markedet, intet af mit udstyr er en tilfældighed! De har ligeledes kiropraktor, massør osv. ind over, for at være sikker på, jeg ikke overbelaster dem med min vægt eller skader.
Skammer jeg mig over at være overvægtig? Nej! Er det medlidenhed jeg søger? Nej! Jeg elsker min krop! Den er stærk som en okse, den fryser aldrig og vigtigst af alt, den er min og ingen er magen til! Jeg er livsnyder og elsker kage. Jeg har brede skuldre, kom bare.
Nu langer jeg ud med nogle oplevelser, jeg har haft med trænere og dommere, hvor jeg har fået nogle rimelig nederen kommentarer med på vejen pga. min vægt, men dermed ikke sagt jeg ikke har fået positive kommentarer og så for det har jeg selvfølgelig også fået mange af.
Hvor vil jeg så hen med det? Jo, jeg tror desværre langt fra, jeg er den eneste, der har grimme fat shaming oplevelser i bagagen og desværre tror jeg, det tager gejsten fra nogle, det synes jeg er mega synd! Det vil ødelægge vores sport på sigt. Der SKAL være plads til alle. Uanset hvordan man ser ud. Mit håb er, at alle i sporten vil behandle hinanden med respekt og forståelse, for at ingen er ens og skal ikke være det. Er man dommer, så døm alle efter samme skema, uanset om de er tykke, tynde, amatør eller professionelle. Er man underviser, så tænk over hvordan du behandler dine elever. hvis du kun vil undervise en type ryttere, så vær ærlig omkring det!
Jeg gir ihvertfald ikke op, jeg er kun lige begyndt!
