Jeg synes tit, når man snakker om ens sport, om det er stævne præstationer eller den er daglige træning, glemmer man tit at nævne, at vores sport er ikke kun hvilken træner du har, hvor gode heste du har eller hvor meget talent du selv har. Den er virkelig også hvilket team, du har bag dig. Det er den i hvert fald for mig, for hvis jeg skal være helt ærligt var min sport ikke-eksisterende uden mit ”gulvfolk”, som jeg kalder dem! De er den lille eller nogle gange store forskel der gør, jeg er der hvor jeg skal være. det er dem, der ser den detalje jeg har glemt, det er dem jeg sparer med i min hverdag. Ja der er ikke grænser for, hvad de kan og gør for mig.
Hvem er mit gulvfolk så?
Den første jeg vil nævne er Mikkeline. Hun har sin hest opstaldet hos os (Kurt) og er en meget stor del af min og mine hestes hverdag på godt og ondt, hun ser de fleste rideture, hører på mit brok, hjælper der hvor hun kan, og så er hun med til stort set alle stævner, små som store. Hun er på trods af at hun har været kortest tid en del af mit team, blevet rigtig god, at have i sit hjørne og virkelig ved at lære sin rolle, når vi er afsted og kender mine særheder. (for dem har jeg nogle stykker af!!) Hun er på mange måder den lille søster, jeg aldrig har fået!
Den næste jeg vil nævne er hverken rytter eller på den måde hestepige, andet end det, jeg udsætter hende for! Besvares hun er da kandidat til DM i at skridte hest af! Det er ingen ringere end min veninde Stine! Hun har lidt en blæksprutte rolle i teamet, hun holder vandflasken, forkæler dyret og bidrager virkelig til, at vi har hyggen med.
Den tredje i rækken er en som har været med hele vejen! Hun kender mig helt ind til benet! Hun forstår alt hvad jeg siger uden at sige det. Hun kender mine bolchehoveder næsten lige så godt, som jeg gør. Vi har redet sammen i mange år og vores venskab/ægteskab kan snart holde sølvbryllup. Det er selvfølgelig Katrine! Hun er lige så dygtig en rytter, som jeg selv er! Desværre har dressursporten tabt hende til islænderne men skidt pyt, hun er jo stadig med og mon ikke vi en dag får hende op på en dressurmusse igen? Hun er den der har styr på alt, på gulvet. Hun har tjek på alt hvad jeg kunne glemme, det er hende der lige siger ”tilbage og sidde”!! Oftest også hende bag kameraet. Hun er som vi kalder hende ”manageren” – og hun har brillerne til det!
Sidst men ikke mindst, Mor! Den vigtigste i mit team, hende som gør det hele muligt! For uden hende, var jeg aldrig kommet nogle steder! For udover at være min og ponyernes hovedsponsor, så er hun den der har lært mig, hvor der er vilje er der vej! Det er hende, der altid siger til mig og Mikkeline når vi rider stævner ”nyd det!” Mor er også den der ser nogle helt andre ting og hygger om det hele. Hun bidrager rigtig tit med sjove bemærkninger eller pinlige episoder, men mest af alt er hun den bedste støtte man kan ønske sig! Hun er rigtig god til at være ”ponymor” men hun er også fikser! Intet problem er for stort til hende, alt kan løses!
Det var et lille skriv om mit guldhold der altid står bag mig og ponyerne, jeg håber i kan lide det.
Husk at værdsætte dit team det er dem der bære det hele!
